BILEN
Vores bil er en Bentley 4.5 L Le Mans Tourer fra 1928. Gennem tiderne har den deltaget i flere løb og udstillinger, bl.a.:
|
||
Bilen er gennem de seneste to år blevet forberedt til turen. I 2011 blev bagtøj og motoren renoveret, hvilket indebar nyt kron- og spidshjul, nye lejer, plejlstænger, stempler, ventiler, ventil vippesystem, oliepumpe og kobling. Magneto tændingen blev gennemgået og spolerne udskiftet. Derefter gik turen til Le Mans, Normandiet, Poole, Dartmoor, Lands End, Bath, New Market og Harwich. I alt 3.500 km, hvor der kun skulle strammes nogle møtrikker hver aften og et enkelt værkstedsbesøg, for at spænde udstødningen. Det blev også til en enkelt tur i grøften i Dartmoor, dog uden skade på bilen. (se foto) I år blev gearkassen renoveret og kaburatorene udskiftet, da der på de gamle SU "sloapers" ikke kunne monteres et luftfilter. Ledningsnettet er blevet udskiftet og alle samlinger lagt op under instrumentbrættet. En moderne generator er blevet monteret. Undervognen har været adskildt, nye bladfjedre er blevet fremstillet (de nye er lidt blødere), og vi har øget frihøjden med 6-8 cm. Der er blevet monteret nye friktionsstøddæmpere fra en Bentley Blower. Bremserne er blevet checket, styretøjet renoveret og forstærket. Autovac benzinpumpen er renoveret og en elektrisk benzinpumpe er monteret. Vi har etableret to parallelle benzinledninger, så vi kan skifte fra den ene til den anden pumpe ved blot, at dreje to haner og aktivere en kontakt. |
Chassisrammen er blevet forstærket for og bag med en kraftig ramme, og undervognen bliver beskyttet af en 7 mm hærdet aluminiumsplade. Vi har valgt ikke at ændre den originale tank på 110 liter, men i stedet fået monteret en 20 liter benzindunk på hver side af bilen. Skulle det ske, at vi får dårlig benzin, kan vi tilkoble dunkene, så bilen kan køre videre. Endvidere er der monteret benzinfiltre før pumperne og der er monteret en vandudskiller før kaburatorene. Vi har fremstillet en speciel tragt til påfyldning af benzin, heri er der integreret et malerfilter samt et 10 cm højt rør, der virker som et overløb, derved kan vi se, om der er sand, rust eller vand i benzinen, før den kommer i tanken. Upcomming udstilling Du kan besøge Prototyp Museum, Hamburg den 13. - 14. april, i forbindelse med "Lange Nacht der Museen", bilen der nu er i fuld Peking to Paris montur bliver udstillet her. Efter hjemkosten fra Paris, vil bilen fra den 10. juli frem til midten af august blive udstillet på Egeskov Slot, hvor vi afslutter med at holde et foredrag og vise billeder fra turen samt overrække en check til Phönikks Stiftung og Brønecancerfonden. |
|